AarhusGuiderne - byvandringer efterår 2020: Ceres Byen og Godsbanen

Mødested: Ved MALT AARHUS, Ceresbyen 64-68, Aarhus C.

På denne byvandring sætter vi fokus på to historiske industriområders forvandling til moderne bydele.

På Ceres-grunden, hvor byens øl blev brygget gennem 152 år (1856-2008), stod en ny bydel med 1.100 boliger og en stor uddannelsesinstitution færdig i 2018. Kun to af de gamle bryggeribygninger er bevaret, og dét samt arkitekturen og tætheden i det nye byggeri blev genstand for heftig debat. På turen bliver der rig lejlighed til selv at bedømme resultatet.

Derefter går vi os videre til Godsbanen – et andet af byens ”hotspots”, hvor der ligeledes er sat turbo på udviklingen fra gammelt til nyt.

Godsbanegården, etableret i 1923, genopstod efter en omfattende renovering i 2012 som en sprudlende kulturel smeltedigel, og i disse år skyder en ny bydel – Aarhus K – op på de omkringliggende arealer.

På turen går vi tæt på historien, de mange spændende aktiviteter på stedet samt visionerne og planerne for bydelen.

Sprog: Dansk.

Pris: Voksne 100 kr., børn under 18 år 50 kr.

Hvis du har spørgsmål om turen – kontakt AarhusGuiderne på tlf. 25 88 88 17.



KONTAKT


FO Aarhus
Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Skoleleder: Torben Dreier

Telefon: 87 46 45 00

CVR: 58961914

Telefontid: Man-Fre 9.00 - 13.00 pt.

Gå gennem porten og ind i gården. Følg de grønne skilte. Find direkte mails og telefonnumre på www.fo-aarhus.dk


Medlem af Fora
;