Koncert med Susan Ørum

Måske faldt storytelleren Susan Ørum i en bøtte blå maling som lille, for hendes fortælleunivers er som en rå blues, der ender godt. Ørums sørgmuntre, barske og fanden i voldske fortællinger har i de senere år fået et nyt publikum til at opdage fortællekunsten. Den blå tone fulgte med, da hun begyndte at mixe pop og rockmusik ind i historierne i samarbejde med musikeren Tom Lindby. Dermed skabte de også en ny genre ‐ storycals. Et format der har formået at trække publikum til scener, der tidligere var forbeholdt livemusikken.

Samarbejdet med Tom Lindby har foreløbig resulteret i to storycals: ”Lys i mørket” og ”Sol & Måne Notatet”. Livepublikummets begejstring for sangene har motiveret til at udgive de to titelsange ”Sommerens lys” og ”Mørketal” i foråret 2022.

Med humor og selvironisk distance jonglerer Susan Ørum rundt med fortællingerne om sit eget turbulente liv og deler rundhåndet ud af noget så gammeldags som livserfaring. Det gør hun med nærvær, autenticitet og sikker sans for den gode historie. Med valget af Tom Lindby som kapelmester og producer er det Ørumske univers placeret i en både intens og charmerende musikalsk ramme. Showtime med Susan Ørum er underholdning med plads til det gode grin, det dybe stille vand og en tåre i øjenkrogen. Døren åbner kl. 19.

Kursusnummer
22-408

Dato og tid
Fre 30.09.2022 20:00-22:30

Underviser
Fleksibel Undervisning

Sted
Frederiksgade 78
Frederiksgade 78 A - C
8000 Aarhus C

Lokale
FRC-010 (Maritza-salen) (100 k

Pris

80,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00