Kurser

Biavl for begyndere - i samarbejde med Århus og Omegns Biavlerforening

 

 

Kunne du tænke dig at få en stor naturoplevelse? Vil du komme tæt på dronningens rige? Har du lyst til at smage din helt egen honning? Så skal du være biavler!

På begynderkursus lærer du alt om årets gang i bistadet. Hvordan dit samarbejde med bierne skal foregå, og hvordan du høster din egen honning. Du får at vide hvilke materialer der skal bruges, hvor du får en bifamilie, og hvordan du holder dine bier glade, sunde og raske. Gennem kursets seks teoridele i løbet af den mørke vintertid bliver du klar til at passe en bifamilie når bierne vågner fra deres vinterhi i løbet af foråret.

Århus & Omegns Biavlerforening har et skolebigård på Erhvervsakademi Aarhus i Risskov(den tidl. Landbrugsskole). Her kan du, som medlem af foreningen, få mulighed og ansvaret for den praktiske pasning af en bifamilie under kyndig vejledning af en erfaren biavler.

Der kan også tilbydes en mentorordning frem til du høster din første honning.

Vil du have mere at vide? Se på www.aarhusbiavl.dk eller kontakt kursusleder Alan Beattie på telefon 86 23 23 30 / 40 21 59 61 eller sende en mail til aarhusbiavlkursus@mail.dk

Undervisningsplan:

1.aften: Introduktion, Bisamfundets opbygning, Biernes anatomi og fysiologi

2.aften: Biavlerens redskaber, Vinter og forår i bigården, Familien vokser

3.aften: Sommer i bigården, Hvordan sværmtendenser undgås, Skadedyr i bifamilien

4.aften: Dronninger, droner og dronningavl, Dannelse af nye familier

5.aften: Honninghøsten, Hygiejne under behandling, Markedsføring/salg, Etiketter.

6.aften: Efterår i bigården, Den sidste honning tages fra og der fodres til vinter. Opsamling.

 

Aarhus & Omegns Biavlerforeningens Skolebigård og undervisningslokalet findes på Agerbæksvej 14, Risskov tæt på krydset Vejlby Ringvej og Grenåvej.

Teorikursus Biavl for Begyndere afholdes i laboratoriebygning (P) og hvis man kommer i bil og kører ind på Agerbæksvej fra Vestre Strandallé er det nemmeste at parkere på den første parkeringsplads på venstre hånd.
http://maps.google.dk/maps/place?q=erhvervsakademi+%C3%85rhus&hl=da&ie=UTF8&cid=17489880077578751292

 

I Skolebigården holdes årets første medlemsmøde mandag d.23.april kl.19.00. Derefter hver mandag resten af sommeren! Kom og se om du skal i ’praktik’?

 

Mødegange

  • Nr.DatoTid 
  • 128.02.1219:00- 21:20 
  • 206.03.1219:00- 21:20 
  • 313.03.1219:00- 21:20 
  • 420.03.1219:00- 21:20 
  • 527.03.1219:00- 21:20 
  • 617.04.1219:00- 21:20 

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet

Holdinfo

Holdnr.
12-1201 - Biavl for begyndere - i samarbejde med Århus og Omegns Biavlerforening
Start
28.02.12 kl. 19:00-21:20
Ugedag.
tirsdag
Underviser
Alan Beattie
Adresse
Aarhus Erhversakademi, Vejlby Afd., Indgang bagom, fra Agerbæksvej 14, 8240
Lokale
Laboratoriet, bygn. P
Holdtimer
15.00
Mødegange
6
Pris (dkk) 
Almen
675,00

Andre skoler

Aftenskole Temasider