Sommer sammen

Sommeraktiviteter i Aarhus: FO-Aarhus, Ældre Sagen og Aarhus Kommune inviterer til SOMMER SAMMEN for seniorer

SOMMER SAMMEN er 8 uger med sommeraktiviteter for seniorer i Aarhus. Til SOMMER SAMMEN skal vi opleve sammen gennem en ugentlig aktivitet. De første hold er startet, men du kan stadig nå at tilmelde dig disse hold. Andre hold er nye og starter fra den 1. august. Inspirerende, engagerede og fagligt kvalificerede undervisere står for indholdet, og du er inviteret.

Drømmer du om spændende aktiviteter og nye indtryk? Er dine vanlige aktiviteter sat på pause, eller er dine sommerplaner ændret? 2020 har været året, hvor vi alle har været meget hjemme. I en tid, hvor vi alle holder afstand, har vi brug for nye oplevelser og gode samtaler, vi kan være fælles om.

Til SOMMER SAMMEN mødes vi to timer ugentligt omkring en fælles aktivitet og et fælles tema. SOMMER SAMMEN tilbyder oplevelse, bevægelse og samtale, der stimulerer krop og sjæl. Hver aktivitet fungerer som et fast hold, hvor du mødes på det samme hold. Hvert hold består af maksimalt 20 deltagere. Glæd dig til at blive inspireret og glæd dig til at møde nye mennesker. Nedenfor ser du eksempler på hold.

• Kunst i byrummet - en gåtur med indlagte samtaler om kunst i Aarhus
• Kend dit kvarter – hvilke historier gemmer der sig bag gadenavne, bygninger og tidligere beboere i dit lokale kvarter?
• Samtalesaloner - vi taler hver uge sammen, ud fra en “treretters menu”, som består af en række spørgsmål, der danner rammen for den gode samtale.
• Bevægelse - med indlagt let fysisk aktivitet
• Natur - med gåture i skov, på strand eller i park

Læs nærmere om sommerskolens forskellige aktiviteter her på siden. Holdene er placeret rundt omkring i Aarhus Kommune og foregår, hvis vejret tillader det, udendørs. Nogle aktiviteter er startet og mange flere starter fra den 1. august. Du kan løbende tilmelde dig her på siden under den farvede bjælke “SOMMER SAMMEN” i vores kursusmenu. Det koster 50 kr. at deltage på et hold i op til 8 uger. Hold øje med siden her, for der kommer hele tiden nye aktiviteter til. Vi ses til SOMMER SAMMEN!

 

Projektet er støttet af Kulturministeriets ”Pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen”.

KONTAKT


FO Aarhus
Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Skoleleder: Torben Dreier

Telefon: 87 46 45 00

CVR: 58961914

Telefontid: Man-Fre 9.00 - 13.00 pt.

Gå gennem porten og ind i gården. Følg de grønne skilte. Find direkte mails og telefonnumre på www.fo-aarhus.dk


Medlem af Fora
;