Barselshuset: Debatsalon - Politisk Tirsdag med Isabella Arendt, Kristendemokraterne

Barselshuset: Debatsalon - Politisk Tirsdag med Isabella Arendt, Kristendemokraterne

Tirsdage i foråret 2019 inviterer Bedre Barsel til politisk debatsalon. Formålet med Politisk Tirsdag er at skabe dialog i øjenhøjde og debattere med kommende folketingskandidater fra Aarhusområdet i et forum, hvor der er god tid til at stille spørgsmål og gå i dybden med de enkelte politikere og partier. Der vil være særligt fokus på børn- og familieområdet, men der er også plads til andre emner som miljø, EU-politik og lignende.

Dette arrangement er det niende i rækken af Politisk Tirsdag.

Isabella er næstformand i Kristendemokraterne og Børne- og Familieordfører. Hun er vokset op med aktiv deltagelse i mange frivillige foreninger, bl.a. Søndagsskolerne. Der havde man mottoet: "Giv det største til de mindste." Det er selvfølgelig tager lidt ud af kontekst, men Isabella har faktisk levet efter den sætning lige siden hun stillede op til Folketinget første gang i 2011.

Isabella brænder for at give alle børn en god barndom, da hun tror på, det skaber fundamentet for et godt liv. Det betyder at nogle af hendes mærkesager er: længere og mere fri barsel, tilskud til hjemmepasning, minimumnormeringer i institutionerne og afskaffelse af tests og læreplaner i skolerne. Alt sammen noget, som skal skabe tid til den omsorg og de relationer, som børn har brug for. Isabella mener, der er brug for mere fokus på børn og mindre fokus på systemer på Christiansborg og håber og tror, at hun kan være med til at kæmpe børnenes sag også efter valget.

Deltagelse er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig, men vil være rar at få.

Arrangementerne Politisk Tirsdag er støttet af FO Aarhus’ debatpulje.


Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

Holdnr.
19-1593
Startdato
19.03.2019
Ugedag
tirsdag
Tidspunkt
Kl. 10:30 - 12:00
Underviser
Kristine Bjerre
Adresse
Frederiksgade 78, Frederiksgade 78 A - C, 8000
Lokale
FRB-001 Stiften Loungen (80)
Holdtimer
1.50
Mødegange
1
Pris (DKK)
Gratis
Almen
  • MødegangDatoTidSted
  • 119.03.201910:30 - 12:00Frederiksgade 78
 

10 % rabat

10 % rabat?
Hvis du tilmelder dig online har du mulighed for at få rabat, hvis du siger ja til at modtage Nyhedsbrev. Send en mail og hør hvordan. Klik her

(gælder ikke hold arrangeret i samarbejde med Gimle, Saxild Strand, ES-Sprog, Logos, Ud af Røret, Festugen, Bedre Barsel og Værdibørsen)


Diverse

Graviditet