Kulturministeriets Kulturkanon udvalgte i 2006 Aarhus
Universitets bygninger og park som et af Danmarks 12 arkitektoniske
mesterværker
I 2018 kom Aarhus Universitet på en liste over de 10 smukkeste universiteter i
Europa, og med ombygningen af Det Kongelige Bibliotek (tidligere
Statsbiblioteket i Aarhus) blev endnu en prestigefyldt pris tildelt: Årets
Skolebyggeri 2018.
Tag med på en guidet rundvisning i universitetsparken, hvor du vil høre om
universitetets historie. Fra pionerkampen for oprettelse af et universitet i
Jylland med de første studenter i 1928 over opførelsen af de markante gule
murstensbygninger i begyndelsen af 1930’erne frem til i dag – hvor en ny campus
er på vej i det gamle Aarhus Kommunehospital.
Hør om studenterkollegier og -liv samt om nogle af universitetets kendte
alumner og æresprofessorer, om bombningen i 1944, Nobelprisen i 1997 og kunsten
på de gule murstensvægge m.m.
Kursusnummer
20-901
Tilmeldingsfrist
18.06.2021
Dato og tid
Lør 19.06.2021 14:00-15:30
Underviser
AarhusGuiderne 1
Sted
Det Kgl. Bibliotek
Victor Albecksvej 1
8000 Aarhus C
Lokale
Ved indgangen
Pris
100,- | Almen |
50,- | Børn |
100,- | Deltager anden kommune |