Biavl for begyndere - i samarbejde med Århus og Omegns Biavlerforening

Kunne du tænke dig at få en stor naturoplevelse? Vil du komme tæt på dronningens rige? Har du lyst til at smage din helt egen honning? Så skal du være biavler!

På begynderkursus lærer du alt om årets gang i bistadet. Hvordan dit samarbejde med bierne skal foregå, og hvordan du høster din egen honning. Du får at vide hvilke materialer der skal bruges, hvor du får en bifamilie, og hvordan du holder dine bier glade, sunde og raske.

Gennem kursets seks teoridele i løbet af den mørke vintertid bliver du klar til at passe en bifamilie når bierne vågner fra deres vinterhi i løbet af foråret.

I foreningens skolebigård kan du, som medlem af vores lokale biavlerforening, få mulighed for at hjælpe til med pasningen af vores bifamilier under kyndig vejledning fra vores erfarne biavlere.

Vil du have mere at vide? Se på www.aarhusbiavl.dk  eller send en mail til kursus@aarhusbiavl.dk

Der opslås 2 kurser, så se også 21-1101 her

Undervisningsplan:
1.aften: Introduktion, Bisamfundets opbygning, biernes anatomi og fysiologi

2.aften: Biavlerens redskaber, vinter og forår i bigården, familien vokser

3.aften: Sommer i bigården, hvordan sværmtendenser undgås, skadedyr i bifamilien

4.aften: Dronninger, droner og dronningavl, dannelse af nye familier

5.aften: Honninghøsten, hygiejne under behandling, markedsføring/salg, etiketter.

6.aften: Efterår i bigården, høsten af den sidste honning, fordring af bierne til overvintring. Opsamling.

Sådan finder du kursus ’Biavl for Begyndere’

 Vi holder kursus på Hasle Skole, Herredsvej 15, 8210 Aarhus V

Mødelokale 107 - i Hovedbygningen

Kl. 19.00 – 21.20

Der er parkering foran bygningen - dog kan der være begrænset plads, så kom i god tid hvis du skal parkere lidt længere væk i området.

Der er mulighed for kaffe og te - men kagen og andet godt må man selv medbringe.

Du kan se mere på www.biavl.dk eller www.aarhusbiavl.dk 

 

Man08.03.202119:00-21:20
Man15.03.202119:00-21:20
Man22.03.202119:00-21:20
Man12.04.202119:00-21:20
Man19.04.202119:00-21:20
Man26.04.202119:00-21:20

KONTAKT


FO Aarhus
Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Skoleleder: Torben Dreier

Telefon: 87 46 45 00

CVR: 58961914

Telefontid: Man-Fre 9.00 - 13.00 pt.

Gå gennem porten og ind i gården. Følg de grønne skilte. Find direkte mails og telefonnumre på www.fo-aarhus.dk


Medlem af Fora
;