Badass broderi der virkelig kan noget - en underholdende aften med Broderist Trine Runge Jessen

Trine underholder om den skøre vej hun har taget for i dag at være blevet kendt som Broderisten og hende med de broderede bandeord. 

 

Der var ikke mange, der havde set at lige netop broderiet kunne trækkes ud af skammekrogen og kastes op på knagen med de helt rå læderjakker. Men ikke desto mindre er det, hvad der er sket og en bragende broderi-bølge har stormet ind over landet og har slet ikke lagt sig endnu. 

 

Det er ikke kun snak – der skal sgu også broderes lidt! Trine gennemgår de mest elementære trin, der skal til for at lave et korssting. Hvis du er ukronet korsstingskonge, kan der sagtens være et par tips og tricks, du kan få gavn af eller også må du lære Trine dine bedste tricks. Vi kommer ikke omkring alle broderiets allerdybeste hemmeligheder, men du skulle gerne blive bare lidt klogere på korssting. Man må også gerne sidde på hænderne og lytte uden at brodere! 

 

Alle får materialer til at øve sig på og skulle du blive bidt af broderiet, er det muligt at købe Trines broderikits. Du er også meget velkommen til at medbringe dit eget broderi, hvis du lige er i gang med at brodere udsigten fra Rundetårn. 

 

Indhold: Underholdning og lidt undervisning men det er ikke en workshop, hvor man lærer ALT om korssting! 

Trine tager desuden tekstildesigner Helene Jensen og journalist Lotte Jahnsen med på scenen, der har været med til at lave hendes nye bog ‘Broderistens badass broderier’, der udkom i september 2021. 

 

Du kan læse mere om Trine her: 

www.broderist.com 

Instagram: @broderist 

Facebook.com/broderist 

Kursusnummer
21-1436

Dato og tid
Tor 11.11.2021 18:30-21:00

Underviser
Faktura

Sted
Klostergadecentret
Klostergade 37, 2.
8000 Aarhus C

Lokale
Blå Sal

Pris

195,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00