Kom med til optagelserne af 'Da rocken kom til Aarhus' 22. juni

Radio4 optager den 22., 24. og 29. juni en række radioprogrammer med titlen ”Da rocken kom til Aarhus”, og du kan komme med som publikum. Radiovært og tidligere chef for Aarhus Festuge, Jens Folmer Jepsen, er vært og har gæster på scenen, når programmerne optages i det store auditorium på den gamle journalisthøjskole på Olof Palmes Alle 11. Ved sin side har Jens Folmer Jepsen desuden forfatter Jørgen Nielsen, der har skrevet en bog om Aarhus’ rockhistorie. Sammen med centrale personer fra dengang tager de publikum igennem syv årtier med aarhusiansk rock, der byder på små sensationer og åbenbaringer. Der vil være livemusik og masser af herlige anekdoter fra 1950erne og frem til i dag.

Som publikum kommer du til at opleve optagelser af to udsendelser med en pause imellem. Se yderligere detaljer herunder. Du skal kunne deltage i alle 3 timers optagelser for at kunne overvære optagelserne. Programmerne produceres i samarbejde med FO Aarhus, hvor du kan booke gratis billetter til optagelserne. Billetterne fordeles efter først til mølle.

Foto ovenfor: Lars Kristian Olesen / AarhusArkivet.dk

 

Tirsdag den 22. juni:

Mødetid for publikum kl. 11.45-12.15. Dørene lukkes kl. 12.15.

Optagelse kl. 12.30-13.30

Pause for publikum, mens der gøres klar til næste optagelse: 13.30-14.00

Optagelse kl. 14-15.

Hvis du kommer i bil ankommer du mest hensigtsmæssigt fra nord. Indgangen samt alle P-pladser ligger nord for bygningen, og på den strækning forhindrer letbanen, at man kan krydse Oluf Palmes Allé.

Kursusnummer
21-336

Dato og tid
Tir 22.06.2021 12:00-15:00

Underviser
R4DIO

Sted
Den gamle Journalisthøjskole
Olof Palmes Allé 11
8200 Aarhus N

Lokale
Store Auditorium

Pris

0,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00