På denne byvandring går vi tæt på Aarhus Ø – den nye
bydel, der siden 2008 er skudt op på de tidligere bynære havnearealer, og som
fuldt udbygget vil huse 10-12.000 indbyggere.
Hør om planerne og visionerne bag det omfattende
byggeri, konstater ved selvsyn, hvordan de er blevet ført ud i praksis, og få
svar på dine mange spørgsmål.
Vi ser eksempler på spændende arkitektur som Isbjerget
og AARhus og hører om bæredygtige løsninger, der spiller med på byens
målsætning om at blive CO2-neutral i 2020.
En væsentlig del af fortællingen handler om de mange
tiltag, der skal skabe liv mellem husene i den nye bydel – sejlsportscenter,
havsvømmebane, surferbane, ”badehuse” og teatersal samt nye caféer og
restauranter.
Sidst, men ikke mindst kommer vi ind på de seneste
byggerier, der betyder, at den yderste del af ”øen” snart er fuldt udbygget:
Ligthhouse (Danmarks højeste hus), Generationernes Hus, Kampanilen og
Nicolinehus.
Mødested: Buslinje 23’s endestation, Esther Aggebos Gade, Aarhus C.
Sprog: Dansk.
Hvis du har spørgsmål om turen – kontakt
AarhusGuiderne på tlf. 25 88 88 17.
Kursusnummer
21-931F
Tilmeldingsfrist
12.08.2021
Dato og tid
Fre 13.08.2021 14:00-15:30
Underviser
AarhusGuiderne 1
Sted
Esther Aggebos Gade
Esther Aggebos Gade
8000 Aarhus C
Lokale
Buslinje 23´s endestation
Pris
100,- | Almen |
50,- | Børn |
100,- | Deltager anden kommune |