Sårbare samtaler 2022 - 11. og 12. februar på Dokk1

Program 

Sårbare Samtaler 2022

2 dage med gratis foredrag, musik og samtaler om sårbarhed

Dokk1 Lille sal

 

Fredag d. 11. februar kl. 14.00-18.00

 

Kl. 14.00           Officiel åbning og velkomst 

Rådmand Anders Winnerskjold, Sociale Forhold og Beskæftigelse 

Steffen Rasmussen, CFSN & Fundamentet 

Anne Thorø Nielsen, FO Aarhus 

14.20                  Når veteraner vender hjem 

Julie Hasselager & Steffen Häggqvist Jensen – Veteranstrategi Aarhus 

Julie og Steffen har begge tidligere selv været udstationeret og er

nu en del af Aarhus Kommunes veteranstrategi. De vil fortælle om

både personlige oplevelser samt introducere kommunens strategi,

der sætter fokus på at anerkende veteraners indsats og at styrke

fokus på veteraner og deres pårørende. 

 

15.00                  Hjemløshed - at skrive sig ud

Lars Eli Christensen og Teddy - Værestedet Jægergårdsgade

Oplev Lars og Teddy tale om social sårbarhed: Om at være udsat, hjemløs og om det at vende tilbage til et "normalt liv". For hvad vil det i virkeligheden sige? Hør de personlige fortællinger og tekster fra Værestedets Skriveværksted.


16.00                  Fortællekoncert: Sylfide

Helene Tungelund/Sylfide

En personlig fortællekoncert om, hvordan psykisk sårbarhed har givet Helene Tungelund (Sylfide) ny kunstnerisk inspiration, og om balancen mellem det personlige og det universelle i folkemusikken.

 

17.00                  Minoritetsdanskere og sårbarhed 

Samtalesalon med Mino Ung Aarhus og Det Grønlandske Hus Aarhus

Hvilke sårbarheder konfronteres man med som minoritetsetnisk dansker? I en samtalesalon vil gæster med forskellige minoritetsbaggrunde mødes i en samtale om fordomme, forskelle og ligheder.

17.45                  Orientering om lørdagens program. Tak for i dag. 

 

Lørdag den 12. februar kl. 11.00-15.00

11.00                  FIRBENET STØTTE: PSYK. SERVICEHUNDE      

Trine Bargmann - Trinitas - Psykiatriske servicehunde

Psykiatriske Servicehunde kan nogle helt uvurderlige ting for

mennesker med psykiske udfordringer. Trine vil fortælle om sit arbejde med service-

og terapihunde.

 

12.00                  Sårbarhed - et eksistensvilkår?

Eva Guttorm og Loa Mortensen – Aarhus Universitet

Alle mennesker vil møde sårbarhed i løbet af livet - og det er ok!

Eva (cand.pæd.fil.) vil fortælle om, hvordan sårbarhed kan ses som et grundvilkår for mennesker. Desuden vil Loa (cand.theol) fortælle om Hjertesorggruppen for studerende, hun som studenterpræst bestyrer.

13.00                  FORGLEM-MIG-EJ-BÆNKE & TABUBRUD 

Designteamet bag den prisvindende Demens-bænk  

Demens er noget man taler om! Mød de fire oplevelsesøkonomer, der står bag de iøjnefaldende lilla Forglem-mig-ej-bænke. Hvordan bryder man tabu og skaber sårbare samtaler i det offentlige rum?

14.00                  Fortællekoncert v. Tim Alvin Boström

En rockstjerne med ADHD og Angst? Tim Alvin Boström er forsanger i bandet The Boy That Got Away og arbejder som mentor for udsatte og sårbare unge. Oplev Tim spille sine sange og fortælle sin personlige historie om angst, om det at turde bryde tabuer om psykisk sårbarhed og om musikkens og sangskrivningens betydning.

14.45                  Afslutning

 

 

Fre11.02.202214:00-17:45
Lør12.02.202211:00-14:45

Kursusnummer
22-1912

Første mødegang
Fre 11.02.2022 14:00-17:45

Sidste mødegang
Lør 12.02.2022 11:00-14:45

Underviser
Fleksibel Undervisning

Sted
Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C

Lokale
Lille sal

Pris

0,- Almen

Del på Facebook

FO Aarhus


Frederiksgade 78C
8000 Aarhus C

Telefon: 87 46 45 00
Mail: info@fo-aarhus.dk
CVR: 58 96 19 14
Telefontid: Man-Fre 9.00 - 15.00