Katapult Akademiet: DramatikerLab - mandag i lige uger DramatikerLab er et udviklingsforløb, som Katapult Akademiet
tilbyder til dig, der brænder for at skrive og/eller har lyst til at undersøge
og udforske dramatikkens univers. Dig, som gerne vil udvikle dine
skrivefærdigheder i et inspirerende miljø. Forhåndserfaring er ikke nødvendig,
men det er nysgerrighed og engagement.
DEADLINE FOR TILMELDING: 15. januar 2024 I DramatikerLab har vi fokus på skriveøvelser, karakterudvikling,
dialog, tekstproduktion, tekstlæsning og dramaturgisk sparring/feedback.
Forløbet er tænkt som en mulighed for at udvikle dine evner som både fortæller
og karakterskaber.
MEN; din tekst skal ikke kun leve i din skrivebordsskuffe, så vi
slutter forløbet af med en unik mulighed for, at du kan arbejde med et par
skuespillere, der som afslutning vil fremføre den som en reading på Teater Katapult d.
21.04.2024 kl. 10-18.
Kontakt akademiet@katapult.dk,
hvis du har yderligere spørgsmål.
Underviser Dramatiker, Ingeborg Bjarno Thomsen, er uddannet i Dramatisk
Skrivekunst fra Den Danske Scenekunstskole og har senest arbejdet med sin
forestilling "Fri os fra det kønne" i et samarbejde med
Vendsyssel Teater og Dramatikkens Hus.